Hvordan virker permanent hårfjerning?

Hvis man vil have fjernet hår permanent, er der nogle forskellige metoder, man kan vælge.

Den mest udbredte for tiden er laserbehandling, også kaldet ellipsebehandling. Med denne metode opvarmer man hårsækkene ved hjælp af laserimpulser, så de dør og ikke vokser ud igen. Metoden er kun effektiv overfor hårsække, hvor der sidder et hår i på behandlingstidspunktet. Derfor kræver den mange behandlinger over længere tid før hårfjerningen kan kaldes komplet og permanent.

En anden metode er epilering med nåle. Her stikkes en nål ned i hårsækken (hårfolliklen i fagsprog), og en elektrisk strøm passerer gennem nålen og ødelægger hårrodens evne til at producere nye hår. Også denne metode kræver flere behandlinger for at være effektiv, da hårsækkene skal rammes på helt det rigtige tidspunkt, før de dør af den elektriske strøm.

Støder du på udtrykket Blend-behandling eller diatermi, er det andre navne for epilering med nåle.